Da Fru Poulsen fik nok! ;-)

Jeg er grundlæggende, all round set.
Et taksamt menneske.
Også et nysgerrigt menneske. Nysgerrig på andre mennesker.
Jeg er også, sådan grundlæggende, all round,
glad for de gaver også Facebook giver.

Alligevel synes jeg at jeg får for meget!
For meget af grupper hvor jeg intet har at gøre!
Hvor jeg ikke har taget stilling til selv. Mio. Ego.
Om jeg vil være med.
Så kære jer med smukke børn. Skønne kunstneriske udtryk. Politiske hjertesager!

Regn først med mig, når jeg selv har takket ja til at være med i gruppen!
Husk at et ja ikke  = at være blevet proppet ind i en gruppe!

Jeg får også for meget af.
Selvoptagethed. Selvsmagenhed. Ego.
Brok over hvor dumme andre er.
Jantelov. Ironi til at nedgøre andre med.
Smålighed.
Status updates om at der var een ud af alle! Der ikke kan lide dig.

Så kære jer, der synes I har meget på hjerte;
om det er fotografere jeres kroppe halvnøgne. Fortælle om jeres intime liv til alle.
Erklære dig som indehavende den rigtige sandhed.
Udstille dig selv med eneste budskab; dig selv! i forskellige positioner.

Jeg vil elske at høre om dit liv, når du en dag frem over har et universelt budskab!
At give er ingen lunde at dyrke sig selv. Kun.
Det er også at dyrke tanken om, at vi mennesker bærer en universel kerne.
Som vi kan udveksle erfaringer med/om/fra.

Måske er jeg uegnet for Facebook. Og popmusik med Medina i front.
Måske jeg blot kan gennemskue infantile mekanismer for meget til, at synge med.
Jeg mangler måske evnen til at lade mig forføre af det intetsigende.
Egentlig synes jeg bare der er så meget mere at byde hinanden.
Her i livet.
Og jeg er nok bare træt af at møve alt jernet væk, for at lade guldet skinne.